Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/marina-tandteknik.dk/public_html/libraries/cms/application/cms.php on line 471
Behandlingstyper ved Marinas inkluderer implantater og proteser

Delprotese

Mangler du en eller flere naturlige tænder, kan de erstattes af en delprotese. Den holdes som regel fast ved hjælp af bøjler på de sunde naturlige tænder og sikrer fuld tyggefunktion. Der findes forskellige typer delproteser:

En unitor delprotese

fremstilles på et metalstel, hvorpå protesetænderne er monteret. En unitor er meget stærk og fylder ikke meget i munden. Denne type er en god løsning til patienter, der har flere sunde og stærke tænder.

Akryl delprotesen

har samme funktion som unitor delprotesen, men er ikke så stærk og fylder mere i munden. Akryl delprotesen bruges ofte som en midlertidig løsning.

Fleksibel delprotese

er en ny og moderne protesetype, som fremstilles af vinyl. Den fleksible delprotese fremstilles uden stålbøjler og giver et bedre kosmetisk resultat. Protesen er fleksibel og meget brudstærk. Delproteser kan også fremstilles med implantater, så man undgår synlige bøjler og derved opnår et bedre kosmetisk resultat.

Helprotese

Hvis du har mistet alle dine naturlige tænder kan de
erstattes af en helprotese. Helprotesen erstatter de mistede tænder, støtter kinden, kæbeled og læber samt sikrer din tyggeevne og bevarer dit naturlige udseende.

Tryklås-/Implantatprotese

Hvis du ønsker en protese der sidder helt fast, kan en implantatprotese være løsningen. En implantatprotese giver tryghed i hverdagen fordi, du kan tale og spise uden at være nervøs for at protesen løsner  sig. Det er i dag muligt at sætte en tandprotese fast på implantater med små tryklåse. De indopererede implantater fungerer som kunstige tandrødder.  

Tandudtrækningsprotese/Immediatprotese

Ved en tandudtrækningsprotese er det vigtigt at behandlingen starter hos os. Vi udarbejder en behandlingsplan og henviser til tandlæge for tandudtrækning.

Tandudtrækningsprotesen/Immediatprotesen indsættes umiddelbart efter tandudtrækningen. Det har flere fordele. Du skal ikke gå uden tænder, du bevarer dit udseende, protesen beskytter andudtrækningsområdet og er med til at stoppe evt. blødninger og skåner knoglen i ophelingsperioden.

I de første 6 måneder ændrer kæbeknoglen sig så meget, at protesens bund skal efterfyldes med en midlertidig blød underforing.

Denne behandling gentages efter behov, normalt 2-3 gange samtidig med, at der skal påregnes en del tilretninger af protesen i denne periode. Efter ca. 6-12 måneder skal protesen rebaseres, dvs. den skal udfyldes med en ny fast blivende bund.

Blødt blivende basis protese

Det er muligt at montere et blødt basis i tandprotesen. Denne behandling bruges hvis gummen er svundet meget og der opstår smerter eller irritation. Det bløde basis kan være med til at give en bedre funktion af tandprotesen.